Staarup Hovedgaard lå for 22 år siden hen som en forfalden ruin. I dag danner den over 450 år gamle herregård rammen om handel med antikke møbler, kunst og klassisk indbo af høj kvalitet. Her finder man den største salgsudstilling af kunst og antikviteter i Jylland.
Hovedbygningens stuer rummer hovedsageligt antikke Empire møbler, og i riddersalen og tilstødende gemakker på 1. sal finder man et bredt udvalg af renæssance møbler og barok møbler. I de gamle porthuslænger finder man - foruden de klassiske antikke møbler - interiører og kuriositeter samt et righoldigt udvalg af antikke kinesiske møbler til rimelig priser.
Staarup Hovedgaard har åben hver weekend, og på vores hjemmeside finder De over 1000 varer fra vores 2000 m2 store salgsudstilling.
